Sangen handler om solidaritet – både hjemme og i den store verden. Om at vi skal passe på hinanden, give plads og skabe rum for forskellighed.

Hør sangen her og gi den op for solidaritet, sammenhold og mangfoldighed!

Flygtninge/indvandrer- og integrationsdebatten er slået sammen til én fælles grå masse, hvor nationalkonservative har taget têten de sidste 15 år og har skabt et skred mod det populistiske højre i dansk politik. Med valget i 2001 og Dansk Folkepartis afgørende parlamentariske magtposition er der sket omfattende stramninger af mulighederne for asyl, ligesom hele udlændingeområdet løbende har været udsat for stramninger, ifølge Ugebrevet A4 i gennemsnit hver 8.måned (!).

Ikke bare er der sket et skred i, hvordan debatten foregår – selvom det er slemt nok og bestemt ikke befordrende for den evigt krævede ’vilje til integration’. Der er også sket skred i retssikkerheden og i Danmarks efterlevelse af internationale forpligtelser, herunder vores pligt til at overholde FN’s konventioner.

Nu er det jo sådan, at Danmark som del af EU og som statslig aktør på den internationale scene overfor ikke-demokratiske lande stiller krav om og arbejder på at fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper og som led heri gør FN’s konventioner til redskaber i det arbejde, nemlig som den standard, landes demokrati- og rettighedstilstand måles på. Derfor er det så beskæmmende, at selve de konventioner er gjort til genstand for forhandling i dansk indenrigspolitik. Måske overholder Danmark dem lige til nød – det er vel til diskussion på den lange bane – men det er jo slet ikke nok. Danmark skal da mere end lige overholde; vi skal overholde til rigelighed og aktivt fremme og forsvare FNs og EUs konventioner som redskaber til til stadighed at udvikle og udvide det enkelte menneskes rettigheder.

At få asyl- og integrationspolitikken tilbage på sporet er en af de store opgaver, som en ny regering, hvis altså centrum-venstre vinder valget, står med. Og hvad betyder det egentlig i praksis? Der er jo uendelig mange hjørner at tage fat i. At diskriminerende sociale ydelser som starthjælp og kontanthjælpsloft skal afskaffes er del af S-SF’s fælles integrationsaftale. Udover at være diskriminerende skaber de også skaber fattigdom og bidrager til den udvikling af en ny underklasse, som er begyndt at vokse frem. SF vil også have afskaffet 24 års regel og tilknytningskrav, men det må vi erkende, at der ikke er flertal for i dansk politik (endnu).

Men der er et hav af emner – hvordan leverer vi en asyl- og flygtningepolitik, der kommer med svar på de globale udfordringer, og som gør Danmark i stand til at tage medansvar? Hvordan får vi en intelligent integrationspolitik, der virker? Hvordan kan vi tænke indvandring og integration på helt andre måder?

Lang indledning – som dannede rammen om et debatmøde på Nørrebro i går, hvor vi havde inviteret to begavede og vidende mennesker til debat. Politisk bliver man bedre til sit arbejde, ligesom politiske tiltag som regel gør det, når man lytter til eksperter, fagfolk og videnspersoner. To af dem sad jeg i panel med, nemlig Niels-Erik Hansen, centerleder for Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, og Per Ramsdal, ungdomspræst i Brorsonskirken, som ud fra hvert deres perspektiv – det juridiske og det humanistiske – talte om deres syn på disse komplekse emner, som os, der er politikere, står med og skal tage ansvar for at gøre noget ved.

Det var super interessant at høre to kloge mennesker tale om de nye typer sager, som udlændingelovgivningen har betydet, og om det enkelte menneskes forpligtelse overfor andre (hvilket kan lyde som en naiv fordring, men sidste sommers hedetur over irakerne i kirken viste, at det ikk er nogen selvfølgelighed).

Og jeg skal ærligt indrømme, at min politiske kampgejst i forhold til tage et opgør med det menneske- og samfundssyn, som VKO har ført politik ud fra, ikke blev mindre. Og vi skal gøre det højlydt. Vi skal turde bryde dagsordenen og sige, at vi vil et skifte – ikke bare til ’lidt mindre’, eller ’tilbage til’, men til noget helt andet! Det kan jeg jo ikke dække udførligt i en blog, men de uomgængelige principper, som en ny asyl- og intregrationspolitik skal navigere efter og holde sig indenfor må i hvert fald være:

* Humanisme og global ansvarlighed
Et favnende menneskesyn, der hviler på den skandinaviske opfattelse af, at mennesker, der ikke kan klare sig selv, skal støttes, så de kan bevare deres værdighed. Og at samfundets krav til borgerne bør stå i forhold til deres reelle muligheder for at opfylde disse krav. Hvor humanitær ophold igen bliver almindelig praksis.

*Et favnende fællesskabssyn
hvor vi vil alle, der er her og hvor regler og krav ikke skaber et system, der skelner mellem ’godt og dårligt’ integrerede udlændinge – i praksis en skelnen mellem de raske, stærke og arbejdsomme og på den anden side de syge, svage og uarbejdsdygtige’. Hvor ingen per definition er frataget muligheden for permanent opholdstilladelse (og dermed statsborgerskab), fordi de ikke kan opnå det fornødne antal point.

* Overholdelse af internationale konventioner og forpligtelser
Danmark skal tage den internationale ret til asyl alvorligt og overholde FN’s konventioner, bl.a. ved at følge Flygtningekonventionens definition på en flygtning. Fordi vi vil være et samfund, der hele tiden stræber efter at udvikling vores eget demokrati og fremme af menneskerettighederne og retssikkerhed

* En aktiv flygtninge- og asylpolitik
Danmark skal som et af denne verdens rigeste lande tage i mod flere flygtninge. Det kan vi sagtens – og vi har en pligt til det. Asylansøgere skal ud fra centrene (der kun skal fungere som midlertidigt opholdssted de første måneder), de skal have adgang til sprogtræning, uddannelse og en vis beskæftigelse. Børnene skal kunne komme i institution eller skole og have et ordentligt børneliv. Der skal være ordentlig adgang til traumebehandling for de, der har behov.

* Ikke-diskrimination og ligeværdighed
Væk med diskriminerende regler og sociale ydelser – starthjælp, kontanthjælpsloft, 24 årsregel og tilknytningskrav (som vi fortsat skal arbejde på et flertal for), administrative udvisninger, burkalove og andre symbolpolitiske tiltag

* Integrationspolitik der vil
Hvis man ulejliger sig med at se på fattigdomsstatistikker, så starter det berygtede udkantsdanmark i Mjølnerparken. Vi skal insistere på, at sociale og økonomiske faktorer skal være centrale i forståelsen, og dermed løsningen, af en række af de problemer, som for længe har været kaldt rene ’integrationsproblemer’. Derfor starter integrationspolitikken i bolig-, skole-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken.

Det er selvfølgelig kun få og små nedslag i hele det komplekse politiske felt. Der er rigeligt mulighed for at du, kære læser, kan kaste dig over mig og sige, at ’det og det’ mangler eller at ’venstrefløjen ignorerer problemerne med indvandrerne’. Så lad mig sige straks: Ja, bloggen er kun en ganske lille forsmag men dog nogen af de pejlemærker, jeg synes er vigtige. Nej, vi ignorerer ingenting.

Men. Det, der er afgørende, er, at vi tager et reelt opgør med hele præmissen for, hvordan fællesskabet defineres, når vi bevæger os rundt i både asyl-, integrations- og udlændingepolitikken. Det er vores opgave at gøre op med lukkethed, selvtilstrækkelighed og opdelingen i A og B mennesker. Vi skal sætte en ny dagsorden!

Og det var dét, jeg nød ved mødet i går – at lytte til kloge mennesker, der beskrev verden ud fra deres synspunkter, og at vi så politisk må tage stilling til, hvordan vores land skal udvikle sig. Dén stillingtagen er klar her hos mig.

Jeg vågnede dér om natten ved, at min telefon ringede. Havde ikke hørt sms’erne tikke ind, for når man har en lille baby med kighoste, så sover man meget tungt, når man endelig sover. Men vågnede, fordi der blev ringet rundt om, at rydningen var sat i gang i nattens mulm og mørke. Det er selvfølgelig det, man gør, i politi-logik, hvis man vil have en aktion ud af det – men uden alt for mange øjne, der følger med. Det mener ihvertfald Dansk Folkepartis Peter Skaarup.

Kunne ikke forlade den lille baby men lå og tænkte på, hvor heldig jeg var at kunne ligge trygt i min seng og ikke frygte for hverken krig, nattemord eller for betjente, der hiver mig og mine børn ud af sengen. Kun blive ‘forstyrret’ af en telefon, der bipper og ringer for at bede mig stille op, fordi en gruppe mennesker, der intet har – ud over frygt, psykiske mén og en naiv tro på beskyttelse fordi et menighedsråd og en præst heldigvis har givet det rum, som det danske magtpolitiske centrum ikke vil – pludselig skal fjernes fra Brorsons kirke.

At samvittigheden rev i mig er oplagt. Men det værste er hverken billederne fra kirken og gaderne omkring, eller politiets fremfærd – det værste er, at mit land, der er et af verdens tryggeste (for os, der er mange generations-indfødte ihvertfald), af verdens rigeste, som har et direkte ansvar for det krigshelvede, der udspiller sig i Irak – at mit land har flyttet sig så meget rent politisk, at 282 mennesker kan gøres til genstand for symbolpolitik. Og at det er muligt at føre en flygtninge- og asylpolitik, som har den type konsekvenser, at mennesker skal sendes ud til et land i krig, til trods for FN’s fraråden. 

Dét er dog det værste. Det politiske ansvar er let at placere. Men ansvaret for at genoprette det politiske billede, som er skredet så voldsomt – det ligger hos alle os tusinder, der i aftes gik på gaden i protest. Lad os tage det – det er tid at samle os igen og genvinde det sande Danmark.

Statsministeren lancerede i går eftermiddags en kort og langsigtet plan for asylansøgere. Forslaget kom efter gentagen kritik af regeringens behandling af afviste asylansøgere i Danmark. Planen indeholder elementer om en hurtig arbejdende ekspertgruppe, der skal kortlægge, hvilke regler der er i andre lande for asylansøgere.

Man må undre sig over Foghs pludselige behov for en hurtig arbejdende ekspertgruppe. Der har siden regeringen trådte til været ekspertgruppe på ekspertgruppe, der har udtalt kritik af forholdene i Danmark på asyl- og integrationsområdet. Standardsvaret har været ”At der ikke er noget at komme efter”. Sandheden er jo, vi er blevet internationalt berygtet for vores umenneskelige behandling af asylansøgere!

Statsministeren har samtidig udtalt, at regeringen vil arbejde for en bred politisk aftale. Hvordan er det lige, at det harmonerer med den blokpolitik, som regeringen har ført med Dansk Folkeparti? DF har defineret asylpolitikken og haft vetoret på området, siden regeringen tiltrådte.

Statsministeren siger, han ønsker ro og sikkerhed om politikken på asylområdet. Men statsministeren ønsker nok først og fremmest ro i valgkampen.

Det er oplagt langt ind i den borgerlige lejr, at den asylpolitik som regeringen og Dansk Folkeparti har ført, har været umenneskelig. VOK har tabt sit flertal blandt andet på dette punkt og med sin kyniske kovending på området ønsker statsministeren alene damage control i valgkampen.

Hvis man virkelig ønsker et andet menneskesyn og en anstændig asylpolitik er der kun ét at gøre: Stem for en ny regering!

Og stem gerne personligt, hvis du vil være sikker på en skarp stemme for en anden politik – Læs mere på www.trinemach.dk

I fredags gik de Konservative ud med en klar tilkendegivelse over for Fogh: Regeringen skulle hurtigt finde en human løsning for de 559 afviste irakiske asylansøgere, om nødvendigt uden om Dansk Folkeparti.  Nu er vi jo ikke vant til den salgs bastante udmeldinger fra Bendt Bendtsens tropper, så det fik naturligvis også god pressedækning.

Problemet bunder i, at det er umenneskeligt at sende irakerne hjem til et borgerkrigshærget land, hvor deres sikkerhed ikke kan garanteres. Samtidig er forholdene for flygtningene i Danmark meget ringe.  De har ikke fået asyl, men forskellige forsøg på at sende dem tilbage er mislykkedes, fordi det åbenlyst ikke er forsvarligt. Derfor lever de irakiske flygtninge stadig under kummerlige forhold. En skamplet på Danmark, også efter en lav højreorienteret standard. Situationen er uholdbar og også i den borgerlige lejr har der været røster fremme om en anstændig løsning for irakerne.
Ikke helt urimeligt i betragtning af, at Danmark, sammen med resten af ”the coalition of the willing”, bærer det politiske ansvar for sammenbruddet af den irakiske stat og den deraf følgende borgerkrig.  

Men nu skal det være slut med uanstændigheden, meddelte de Konservatives Pia Christmas Møller så i fredags. Man kunne godt have dem mistænkt for at tænke mere på deres stemmetal end på de irakiske asylansøgere, men lad nu det ligge.  Det var under alle omstændigheder en barsk udmelding efter konservative standarder og hardlinerne i både Venstre og Dansk Folkeparti forsøgte dog også hurtigt at skyde forslaget ned. Hvilket afstedkom noget nær en sensation da formand Bendt Bendtsen meddelte, at det skam var alvor! De konservative stod bag Christmas Møllers udmelding. Naturligvis vendte alt tilbage til det normale igen nogle timer efter, da Dansk Folkeparti fik deres vilje og der blev indgået en aftale om hjemsendelse af flygtningene til borgerkrigen.

Dansk Folkeparti har ikke for ingenting trådt sine politiske barnesko i den ekstremt højreorienterede og nationalistiske Den Danske Forening. Herfra har kravet om repatriering af fremmede i Danmark fundet vej til regeringskontorerne.

Lad mig afslutningsvist citere lidt fra den netop indgåede aftale, det kunne være der var en enkelt Konservativ, der har lyst til at fortælle, hvad de fik ud af Christmas Møllers udmelding i fredags – udover naturligvis endnu en gang at udstille deres manglende politiske indflydelse:

·        Der skal gøres en forstærket indsats for at få afviste asylansøgere, som ikke er udrejst, til at rejse frivilligt som led i et opkvalificeringsforløb målrettet mod hjemvenden

·         Ordningen består af et sammenhængende opkvalificeringsforløb på omkring et år med individuelt tilrettelagt efteruddannelse og praktik. Dels her i landet dels i hjemlandet. Forløbet her i landet vil typisk vare 6 måneder.

·         Deltagerne i ordningen skal blive boende i asylcentrene.    

At sælge ovenstående som en human løsning svarer til at sælge en brugt bil, der ikke kan køre, med et argument om, at den har en fuld benzintank. Så måske er det dét, de skal være, de konservative, der bliver arbejdsløse efter næste valg – brugtbilssælgere.

Jeg bliver næppe kunde hos dem.

Læs med på trinemach.dk

Herfra skal der lyde et TILLYKKE til Socialdemokraterne for at være på vej ud af kløerne på højrefløjens groteske menneskesyn. Danmark har under Fogh og de-facto vicestatsminister Kjærsgård udviklet sig til et parialand på det asylpolitiske område.

I hele 2006 kom der 921 spontane asylansøgere til Danmark. Mange af dem vil blive afvist som grundløse og sendt tilbage. I betragtning af, at Danmark har råd og politisk vilje til at rejse rundt med det amerikanske krigscirkus og sætte verden i brand, er det et meget lavt antal. Alene krigen i Irak har sendt millioner af mennesker væk fra deres hjem og ud som flygtninge.

Men tilbage til Socialdemokraterne. Tænk, hvis deres udspil ikke er en enlig svale, affødt af den nuværende folkestemning, hvor krav fra en række borgerlige politikere og kulturpersoner om blot et minimum af menneskelig anstændighed i vores asylpolitik, har skabt fornyet og tiltrængt debat. 

Tænk, hvis de mener det i Arbejderbevægelsens traditionelle parti! Det var jo bevægelsen, der kæmpede for velfærd, rettigheder og beskyttelse af den svage i samfundet. Derfor var det så trist at se solidaritet udskiftet med højrefløjsretorik på indvandrerområdet.

Der SKAL tages et opgør med den udlændingepolitik som Den Danske Forening med Søren Krarup og andre ledende medlemmer af Dansk Folkeparti lagde kimen til i slutningen af 1980’erne. Og som Fogh-regeringen nu viderefører med Socialdemokraternes støtte.

Derfor skal vi ikke blot have en ny regering, men en ny politik. Er det mon tilslutning til den, vi ser starten på ?

Kig ind på trinemach.dk

En ting er at Kjærsgaard har et nattesort menneskesyn, hvor hun hellere vil sende mennesker hjem til krig (som hun i parentes bemærket selv har stemt for at starte). Det kommer ikke som nogen overraskelse. Vi har gennem mere end 15 år hørt først Den Danske Forening – og siden hen Dansk Folkeparti tage over -  arbejde for en repatriering af mennesker, der har en anden baggrund end vestlig. Men det er da helt forstemmende, når man så skal høre sådan en som hende give en lektion i, at det er udemokratisk at demonstrere mod den udlændingepolitik som Dansk Folkeparti og Venstre har udsat Danmark for.

Der er stadig borgere i Danmark, der er af en anden opfattelse end den som Kjærsgaard og Fogh står for. Er det på kant med demokratiet at udtrykke det? Næppe. Men for Folketingets højrepopulistiske parti skal et hvert koordineret forsøg på opposition på indvandrer- og flygtninge- området hurtigt tilbagevises med en kaskade af personangreb og utiltalende insinueringer.

Præster skal ifølge vice-statsminister Kjærsgaard holde sig til at prædike i kirken og ikke blande sig i den politiske debat. Så meget for ytringsfriheden som dansk grundværdi – den gælder altså ikke for præster?

Eller jo – det gør den jo alligevel. Hvis præsterne vel at mærke er medlem af Dansk Folkeparti, hedder Jesper Langballe og Søren Krarup og bruger deres præstegerning til at blande politik og religion præcist så meget sammen, at det passer ind i Dansk Folkepartis fundamentalistiske verdenssyn.

Dobbeltmoralen starter tidligt i år.

Kig ind på min hjemmeside