SU – redskab i kampen for større lighed
Danmark er på ét bestemt punkt helt speciel. Nemlig når det angår SU. Kun i norden findes der gratis uddannelse til alle kombineret med en statsstøtte som tilskud til at dække basale leveomkostninger. Et tilskud som vel at mærke ikke skal betales tilbage. Liberalister fra ind- og udland og ikke mindst OECD har i årevis undret sig og påpeget de umiddelbare økonomiske uhensigtsmæssigheder ved SU’en.
SU er en udgift – ingen tvivl om det. Og det er en udgift, der synes svær at beregne de direkte samfundsøkonomiske gevinster ved. Derfor er det bedste argument for at bevare SU til danske studerende, at vi gerne vil prioritere SU til alle unge, fordi vi gerne vil gøre uddannelse tilgængelig for alle. Dette helt enkle argument er da også årsagen til, at SU-forliget i årevis var blandt de få forliger på Christiansborg med tilslutning fra et samlet Folketing. Fordi lighed og social mobilitet sættes meget højt i det danske velfærdssamfund.
Nu vil regeringen fjerne SU til hjemmeboende og begrænse SU’en til normeret tid, selvom begge dele rammer socialt skævt.
SU til hjemmeboende gør en stor forskel i mange familier. Ikke kun for den studerende, men også for forældrene. Eksempelvis mister den enlige forældre i det øjeblik den unge fylder 18 både børnepenge og et eventuelt børnebidrag fra den anden forælder. Det kan mærkes i dagligdagen, og denne udgift bliver i dag knap dækket af SU’en til den hjemmeboende unge. Fjerner man SU til hjemmeboende, kommer mange familier under pres. Taberne bliver de unge, der ønsker en rolig start på voksenlivet med tid og støtte til at flytte hjemmefra på en god måde. Dertil kommer, at for meget erhvervsarbejde ikke er hensigtsmæssigt samtidig med en gymnasial uddannelse.
Det års SU, danske studerende i dag kan modtage udover normeret studietid, har også en social funktion. Det gør både en stor forskel for de unge, der skifter studium undervejs, og det gør en stor forskel for de unge, som har brug for ekstra tid til at gennemføre deres studium. Mange ting kan forsinke en videregående uddannelse lige fra personlige og familiemæssige problemer til studierelevant frivilligt arbejde og ulønnet praktik. Men det ekstra år kan også være det år, som mønsterbryderen bruger på at tilegne sig kompetencer til at begå sig på en universitetsuddannelse.
SU-Styrelsen, uddannelsesforskere og studenterorganisationer har regnet på den sociale uddannelsesmobilitet. Tilgangen til videregående uddannelse er fortsat social skæv, men i dag er mellem en fjerdedel og en tredjedel af de studerende på universiteterne fra hjem, hvor forældrene højst har en faglært uddannelse. Med blandt andet SU’en som redskab er det de seneste 20 år lykkedes at øge den sociale mobilitet, når det kommer til unge og uddannelse.
Så lad os droppe flosklerne om ”fjumreår” og ”cafépenge”, og lad os i stedet diskutere, hvad det er for samfund, vi gerne vil have. Vi vil have et samfund med råd til SU, fordi vi vil lighed og muligheder for alle. Så lad os fortsat være visionære og bevare SU’en til alle.
Tags: lighed, SU, uddannelse
