Af gud og Stauning givet?
Der har de seneste dage været en del debat om overborgmesterposten i København. Den antog en karakter, der fik mig til at fare i blækhuset – med et læserbrev i Politiken i dag. Det er dog en forkortet udgave; her er den “lange”.
Det falder åbenbart ledende socialdemokrater for brystet, at de kan blive udsat for noget så vederstyggeligt som konkurrence til overborgmesterposten i København ved det kommende kommunalvalg. Det er nu ellers en gang præmissen ved at leve i et demokrati. SF’s spidskandidat Bo Asmus Kjeldgaard har meddelt, at han er parat til at blive overborgmester, hvis der er et centrum-venstre flertal, der peger på ham. Jeg kunne godt tænke mig, at socialdemokraterne uddybede, hvori det forkerte i den udmelding består.
Som i alle andre af livets forhold er det begyndelsen til enden, når man tager sin partner for givet. Det nærmer sig arrogance både over for vælgerne i København og SF, hvis socialdemokraterne mener, at overborgmesterposten er dem af gud og Stauning givet. Det vil klæde alle bedst, hvis vi venter med at fordele posterne til efter, at vælgerne har talt.
Så kære socialdemokrater: Hæng jer ikke så meget i borgmesterkæder og kom ned fra træet, der er masser af politik, vi er fælles om. Et stærkt S-SF, både på landsplan og i København, er nødvendigt for at sikre et solidarisk samfund med rummelighed og respekt for miljø og mennesker. København har brug for yderligere opgradering på skoleområdet, i ældreplejen og inden for kollektiv trafik. Hertil har vi brug for en styrket og samlet venstrefløj, ikke fornærmede miner.
Tags: København, politik, venstrefløj
