Del

Burka-forbud?! How low can you go, Khader

Burka-forbud, forslår Naser Khader nu…. Der er ganske enkelt ikke grænser for stupiditeten i højrefløjens symbolpolitik. TIlpasningspolitikken til Dansk Folkeparti er ved at antage så voldsomme dimensioner, at det efterhånden bliver et-partistyre her i landet.

Det med den burka: Jeg bryder mig bestemt ikke om den, af flere forskellige årsager, men det er en alvorlig sag at lade staten bestemme, hvordan folk må se ud.

Paradoksalt nok kommer jeg i tanker om sangen: Man binder os på mund og hånd. Men man kan ikke binde ånd. Tænk lidt over den pointe :-) Også selvom ånden bag et religiøst påbud er din absolutte modsætning.

Udover den banale ting, at man ikke ændrer på menneskers værdisæt og holdninger ved at pålægge dem en bestemt påklædning (eller fraværet af den), så har ihvertfald venstrefløjen den historiske erfaring, at det med at staten skal blande sig i alt og lovgive om menneskers ikke bare samfundsmæssige men også deres privatliv – ja det skal man i den grad passe på med. Forbudspolitik er en glidebane. Man kan ikke hverken forbyde, harmonisere eller udvise sig til det perfekte og problemfri samfund. De findes slet ikke (og heldigvis for det).

Som om der ikke er virkelige problemer her i landet, eller her i verden for den sags skyld. Regeringen er vært for et klimatopmøde om få måneder. Den rige del af verden lever ikke op til løfterne om at halvere verdens fattigdom inden 2015. Det danske sundhedsvæsen trænger til en gevaldig kærlig hånd. 

Tag dog ansvar for samfundets og verdens virkelige problemer i stedet – eller endnu bedre: Udskriv FT-valg!

Tags: , , , , ,