Rydning af Brorson kirken
Det er stadig surrealistisk for mig – at politiet rent faktisk dukkede op midt om natten og hentede irakiske mænd ud af kirken på Nørrebro. Skilte dem fra kvinder og børn. Tævede løs på de mange demonstranter, der var mødt op for at vise deres modstand mod regeringens uanstændige ‘hjem’sendelses-politik.
Jeg vågnede dér om natten ved, at min telefon ringede. Havde ikke hørt sms’erne tikke ind, for når man har en lille baby med kighoste, så sover man meget tungt, når man endelig sover. Men vågnede, fordi der blev ringet rundt om, at rydningen var sat i gang i nattens mulm og mørke. Det er selvfølgelig det, man gør, i politi-logik, hvis man vil have en aktion ud af det – men uden alt for mange øjne, der følger med. Det mener ihvertfald Dansk Folkepartis Peter Skaarup.
Kunne ikke forlade den lille baby men lå og tænkte på, hvor heldig jeg var at kunne ligge trygt i min seng og ikke frygte for hverken krig, nattemord eller for betjente, der hiver mig og mine børn ud af sengen. Kun blive ‘forstyrret’ af en telefon, der bipper og ringer for at bede mig stille op, fordi en gruppe mennesker, der intet har – ud over frygt, psykiske mén og en naiv tro på beskyttelse fordi et menighedsråd og en præst heldigvis har givet det rum, som det danske magtpolitiske centrum ikke vil – pludselig skal fjernes fra Brorsons kirke.
At samvittigheden rev i mig er oplagt. Men det værste er hverken billederne fra kirken og gaderne omkring, eller politiets fremfærd – det værste er, at mit land, der er et af verdens tryggeste (for os, der er mange generations-indfødte ihvertfald), af verdens rigeste, som har et direkte ansvar for det krigshelvede, der udspiller sig i Irak – at mit land har flyttet sig så meget rent politisk, at 282 mennesker kan gøres til genstand for symbolpolitik. Og at det er muligt at føre en flygtninge- og asylpolitik, som har den type konsekvenser, at mennesker skal sendes ud til et land i krig, til trods for FN’s fraråden.
Dét er dog det værste. Det politiske ansvar er let at placere. Men ansvaret for at genoprette det politiske billede, som er skredet så voldsomt – det ligger hos alle os tusinder, der i aftes gik på gaden i protest. Lad os tage det – det er tid at samle os igen og genvinde det sande Danmark.
Tags: Dansk Folkeparti, politik, symbolpolitik, vko-regeringen, værdi- og kulturkamp
Rigtig godt indlæg! – og jeg er fuldstændig enig.
Jeg er godt nok kun 16 år, men jeg har aldrig før oplevet en større foragt for menneskeliv, end den regeringen og DF har vist i denne sag.
Det bliver svært for dem at forsvare, når deres børnebørn engang spørger dem: “Jamen, hvorfor kunne vi ikke bare passe på dem?”.