Del

Nomineret FT-kandidat i Københavns Storkreds

I går blev det afgjort, hvem der skal være SF’s nominerede kandidater i København Storkreds ved det kommende Folketingsvalg.

Medlemmerne af SF har i en urafstemning prioriteret de 6 nominerede kandidater – jeg fik en flot placering efter formanden Villy Søvndal og tre siddende Folketingsmedlemmer, Ozlem Cekic, Ida Auken og Anne-Grethe Holmsgaard. Den sjette og sidste blev MF’eren Kamal Qureshi.

Man kan se stemmetallene her på SF-Københavns hjemmeside.

Jeg er utrolig glad for den tydeligt store opbakning, som resultatet er udtryk for. Min klare venstreorienterede, internationale og humanistiske profil vil helt sikkert være en god gevinst for den i forvejen stærke folketingsgruppe. Jeg er også sikker på, at der netop på den københavnske venstrefløj er lysten og modet til, at vi sætter nogle klare pæle i jorden i forhold til, hvilket Danmark vi gerne vil se udvikle sig - og hvilket ansigt Danmark skal have udadtil.

Så nu er scenen sat for en stædig kamp mod markedsgørelse, privatisering af den offentlige sektor, fremmedhad og intolerance. Og for fællesskab, solidaritet, pluralisme og frisind.

Arbejdet for et nyt politisk flertal med hjertet til venstre starter nu.

Følg med på www.trinemach.dk

Tags: , ,