Om Ytringsfrihed, Trykkefrihedsselskabet – og deres sære Mission
Så kører vi igen… Trykkefrihedsselskabet vil gerne udgive en øjensynlig kontroversiel bog om profeten Muhammeds ene kone, Aisha.
Bogens udgivelse belv sat i bero i USA, fordi forlaget dér blev bekymret for, om den ville være en provokation mod radikale muslimske grupper og de derfor ikke kunne ‘garantere for forfatterens sikkerhed’. Det kan man naturligvis synes er lidt bizart. Og måske er det et udtryk for, at amerikanske forlag er som alle mulige andre amerikanske virksomheder: Hunderædde for at blive stillet til ansvar og derfor forsikrer sig i hoved og røv mod anklager, eller bange for at være politisk stødende (her tænker jeg ikke på forsvaret for retten til at besidde våben, men f.eks. sex eller bandeord for åben TV-skærm). Dét skal jeg ikke tage stilling til.
Men hvad der virkelig forekommer mig underligt er Trykkefrihedsselskabets beslutning om, at ‘den bog skal ud, vi vil udgive den i Danmark’.
Nok beretter de selv om, hvor modige de angiveligt er: Forfatterens agent Natasha Kern skriver nemlig i en mail til Trykkefrihedsselskabets forlag, at “Når man tager i betragtning, hvad der er sket i jeres land, så beundrer jeg jeres parathed til at sikre, at ytringsfriheden ikke forhindres.” Dét indgyder selvfølgelig stolthed hos ytringsfrihedens fornemme forsvarere i Selskabet. Men spørgsmålet er bare, om det overhovedet er de rette briller at se ønsket om pinedød at trykke en eller anden bog om Aisha gennem?
Hvor er Trykkefrihedselskabets venner, når offentligt ansatte får mundkurv på? Hvor er de, når Udlændingeservice holder mund med de oplysninger de har, fordi de kan hjælpe folk til familiesammenføring? Nok handler det ikke snævert om ‘trykkefrihed’, men det handler da om både ytringsfrihed og demokrati?
Jeg kender ikke det pågældende bog-manuskript, men jeg kender noget til ekstremernes sammenstød. Det oplever jeg både i Danmark i Tegningkrisen, og i forholdet mellem Mellemøsten og ‘Vesten’. Det er ekstremerne, der brøler højest – og overdøver det massivt store flertal af mennesker, der ikke har brug for at give ekstremerne mere plads. Når Trykkefrihedsselskabet brøler højt om deres såkaldte forsvar for ytringsfriheden, så opnår de præcis én ting: Nemlig at en anden del af den reaktionære højrefløj (i dette tilfælde den fundamentalistiske muslimske) brøler med. Og sådan kan de to positioner bekræfte hinanden i deres eksistensberettigelse og i, at de hver især er de sande positioner.
Hvor er det dog forbandet trist at se på. Jeg går – lad mig endelig besværge det straks – også ind for ytringsfrihed og jeg mener ikke, at religion er noget, der har særligt krav på beskyttelse. Men det falder mig umådelig svært at tro, at Trykkefrihedsselskabet mener, at bogen er uomgængelig for sandheden - snarere handler det om, at de alene lever for at udråbe sig selv til kæmpere i noget, der nærmest minder om hellig krig.
Ytringsfrihed er grundlag for demokratiet og skal hverken bøjes eller undertrykkes. Men med rettigheder følger også ansvar. Man har ansvar over for andre mennesker – så bøger, tegninger eller film, der alene laves for som led i en hetz eller for at nedgøre andre, har ikke nødvendigvis nogen berettigelse. Ikke at de skal forbydes, men at stille sig op som forkæmper for ytringsfriheden, alene med den baggrund at håne muslimer eller svage grupper i samfundet, har jeg i udgangspunktet ikke meget til overs for. Men lad os se, hvad bogen indeholder, hvis den når så langt.
Danmark har ikke brug for endnu en ‘Muhammed’-krise. Vi har ikke brug for, at ekstremister på begge sider igen overtager dasordenen. Det er meget svært ikke at se Trykkefrihedsselskabets beslutning om at ville udgive en bog, der ikke bliver udgivet i USA som andet end en religiøs beslutning, som på ingen måder ser på nødvendigheden. Den ovennævnte email giver formodentlig kun endnu mere blod på tanden.
Men måske skal hele forklaringen på Trykkefrihedsselskabets iver findes i det meget banale: At de som de neo-konservative i USAs magtcirkler er optændt af den hellige flamme mod en helt bestemt Mission, som de selv mener at være Guds udvalgte til at føre. Lidt à la Ruth Evensen og Faderhuset, iøvrigt. Så optagede af Missionen er de, at de er villige til at bruge alverdens midler for at fuldføre den.
Modig er man først, når man tør tale op mod magten – i forsvar for de svage – når det virkelig koster.
Læs mere på www.trinemach.dk
Tags: højrefløj, politik, racisme, Trykkefrihedsselskabet, værdi- og kulturkamp, ytringsfrihed
Hørt, hørt!
Jaja, det sædvanlige bavl. Vi har skam ytringsfrihed, vi skal bare ikke bruge den til andet end at sige ligegyldige banaliteter, som alle er enige i. Og skulle nogen driste sig til at ytre nåed som SFs hovedbestyrelses sarte fløjlsmavser ikke kan goutere, kan man jo altid forsøge at svine dem tilsom ekstremister, og sidestille dem med de, der vil straffe og dræbe folk for at ytre deres mening…
Trist, men desværre så uendeligt forudsigeligt.
Den muslimske Verden udfordrede på det groveste den frie Verden med sine overfald på ambassaderne, og hvem husker ikke et fortov beklædt med Dannebrog, hvor alle var velkomne til at jokke.
De har selv givet bolden op, og de skal vide – igen og igen – hvad ytringsfrihed er.
falkeøje
I alle samfund er der tosser, der ikke har andet at byde på end at fortælle, at de er de sande vogtere af en religion eller ytringsfrihed. I Mellemøsten er der forskellige religiøse grupper og i Danmark har vi landsbytosser, der er flyttet til storbyerne og opretter mærkværdige selskaber, a la Tryggefrihedsselskabet.
Ytringsfrihed er, som det også fremgår af bloggen, en vigtig rettighed. Men at misbruge den til at promovere anti-muslimske holdninger er en skam.
Derfor vil jeg også afstå fra at tage endelig stilling til om det er en god eller dårlig ide at udgive bogen. Står der noget vigtigt i den for at forstå islam? Er den skrevet med henblik på at gøre os klogere eller er det for at støde nogen? Underlødig tilsvining lærer ikke nogen hvad ytringsfrihed er! Det er netop den slags, der er med til at give de reaktionære kræfter i Mellemøsten medvind i kampen mod ytringsfrihed – en ytringsfrihed der er desperat behov for i mange lande i Mellemøsten.
Trine: “Så optagede af Missionen er de, at de er villige til at bruge alverdens midler for at fuldføre den.”
Du afslører i din sidste sætning din egen mangelfulde virkelighedsopfattelse.
Det er direkte løgn det du siger her.
Trykkerifrihedsselskabet bruger udelukkende deres ytringsfrihed Trine, og ikke ‘alverdens midler’.
Dette i modsætning til muhamedanerne, der griber til trusler, ildspåsættelse, knive, bomber og krav om censur når de er utilfredse med noget.
Det er blandt andet her forskellen mellem ‘dem’ og ‘os’ ligger begravet.
Desværre lider en del, som Rasmus og Mach, af den misforståelse, at ytringsfriheden kan “misbruges” til at sige ting, som de – som de sublime smagsdommere de ser sig selv som – finder “krænkende”. Pointen med ytringsfriheden er netop, at den indebærer retten til at sige ting, som sarte mennesker, der gerne vil imødekomme voldelige totalitaristers trusselskultur, finder helt uacceptable. Den slags tror, at ytringsfriheden er retten til at sige det, som ingen finder kontroversielt. Dermed demonstrerer de en intellektuel provensialisme og en hattedame-kultur, der desværre er utrolig udbredt på den danske venstrefløj.
Eller, for at parafrasere mig selv – ytringsfrihedens essens er retten til at krænke: http://www.information.dk/119995
Jeg kan se at jeg ikke har udtrykt mig klart nok i mit tidligere indlæg. Misbruget ligger ikke i at sige noget der er stødende, men at man dække sig ind under “kampen for ytringsfrihed” når formålet alene er at forhåne eller støde dem man ikke kan li.
Der kan være mange gode grunde til at skrive op mod diktaturer eller de kræfter, der brænder ambassader af, er voldelige, eller sprænger bomber. Men det er jo ikke det man gør. Trykkefrihedsselskabet vil udgive en bog der går op mod mange millioner af mennesker alene af den grund, at de har en bestemt religion. Så er vi nogen der spørg hvorfor? Hvorfor ikke målrette sin kritik mod dem man gerne vil ramme? Hvorfor gøre det til et spørgsmål om ytringsfrihed, når det dybest set handler om retten til at svine dem til man ikke kan li. Jeg skrev tidligere, at ytringsfrihed er et grundelement i demokratiet, det er tilsvining ikke.
Der er en pointe i at ytringsfrihed skal bruges til at sige det der kontroversielt. Men jeg har stadig svært ved at se nytten i at svine folk til alene fordi de er muslimer, sorte eller fra Fyn. I min verden gør det en til racist, omend det her bliver religion i stedet for race.
Rasmus:
Fri mig for venligst for dine tvivlsomme motivanalyser. Trykkefrihedsselskabet har som formål (som navnet antyder…) at promovere trykkefrihed, og reelt er det banalt faktum at den suverænt største trussel herimod kommer fra islamistiske kredse – et faktum som store dele af venstrefløjen i dag naturligvis også har anlagt en strudse-fantasi ift., fordi det kolliderer med diverse multikulturelle utopier.
Den omtalte bog, er af forfatteren tænkt som et nuanceret og sympatisk portræt profetens pædofile forhold til sin 6-årige hustru (hun var dog hele 9 da ægteskabet blev fuldbyrdet), og selv det temmelig hard-core saudisk-kontrollerede IslamOnline, har medgivet at bogen bør publiceres. At den danske venstrefløj de-facto, omend gemt bag halvskøre motivanalyser og floskler om “misbrug” af ytringsfriheden, er mere restriktivt anlagt end sådanne folk, er temmelig sigende.
At de, der udtaler sig om denne bog, tillige er så uvidende herom, at de faktisk tror den er lavet med “tilsvining” for øje, indeholder sådan eller er skrevet af en anti-muslimsk polemiker, er også ganske symptomatisk for vidensniveauet her. Men hey, noget så kedeligt som facts, skal da ikke komme i vejen for en god tilsvining, opfordringer til ikke at sige ting skøre fundamentalister evt. kunne finde “krænkende” og et par svinske motivanalyser tillige…
03, -efter den gamle karakterskala , skriftlig afsluttende eksamen i samfundsfag 9.klasse!
Morlille;
Det var da synd for dig. Og tidspunktet taget i betragtning må det jo endda have været en re-eksamen. Oh well, bedre held næste gang.
Andersson:
Min motivanalyse bygger på personkredsen bag tryggefrihedsselskabet og hvad der tidligere er kommet fra den kant.
Jeg deltager gerne i kritik af reaktionære holdninger også når kritikken går på muslimer, men jeg gider ikke deltage i almindelig forhånelse af religioner, nationaliteter eller andet, alene af den grund at de er muslimer, amerikanere eller andet. Jeg opfatter eksempelvis Jyllandspostens tegninger som et eksempel på dette.
At man så vælger at kritisere en gruppe i Danmark, der er blandt de svageste, finder jeg iøvrigt usympatisk. Slå dog på dem der har magt. Som sagt ved jeg ikke hvad der står i bogen, så jeg vil udelade at kommenterer på den.
At ytringsfrihed brugt af nogle ses som værende forhånelse er beklageligt. Disse nogen har ikke fattet at der bag deres eksempel deres afståelse fra ytringer på grund af … udfyld selv…er udtrykt et ønske om magt, om spredning af netop deres norm.
Rasmus:
Jeg er ret ligeglad med dine fordomme om dette eller hint. Hvis du vil have dine påstande taget seriøst, må du naturligvis argumentere for dem. At jeg evt. måtte mene, at venstrefløjen i store hele er uansvarlige og fjollede, ville du vel heller ikke acceptere fordi jeg henviste til “den personkreds” denne består af samt “hvad der tidligere er kommet fra den kant”, vel? Så altså. Drop dine fordomme og ad hominem-argumenter, og så staves “trykkefrihed” altså med “k” ikke “g” – hvilket du nok burde vide, siden du nu har så stor viden herom. Dine fordomme om Jyllandspostens tegninger er jeg ligeledes ligeglad med, men du kan med fordel læse dette: http://holocaust-info.dk/weblog/?id=879
At du åbenbart mener, at man kun må kritisere “stærke” grupper, finder jeg dybt grotesk, men også ret symptomatisk for den naivitet, som så mange lægger for dagen. At en gruppe er en minoritet, er ikke udtryk for svaghed – i så fald skulle venstrefløjen klappe i mht. “kapitalisterne”, der ligeledes er en minoritet. At man skulle undlade at kritisere “marginaliserede” grupper, vil jeg da også gerne se venstrefløjen gøre – man kunne jo så passende starte med at nedlægge alle sine bunkevis af anti-nazistiske foreninger, og i stedet begynde at forsvare de “marginaliserede stakler” i White Pride, DNSB osv. For er der nogen, der er lagt for had i DK, er det da dem – og helt og aldeles med rette, efter min mening.
Men da du gerne vil forsvare de “svage” og “marginaliserede”, ser jeg frem til at se dig på barrikaderne for Nazi-Jonni & co. fremover…
At du så i øvrigt ikke aner en kæft om, hvad der faktisk står i en bog, som du ikke desto mindre ønsker ikke bliver trykt, gør så kun hele affæeren så meget desto mere tragikomisk…
Hvis du vil have dokumentation for hvad der tidligere er kommet ”fra den kant”, kan en tur forbi deres hjemmeside give et meget godt billede af hvad de går op i. Angreb på muslimer synes at fylde næsten alt. Næsten, fordi der også er blevet plads til forsvaret for et svensk parti, der tidligere holdt offentlige møder iklædt kopier af SA-uniformer.
Ellers giver følgende links et meget godt billede af hvad der foregår:
Beretning til stiftende generalforsamling, 12.03.2005 Af Lars Hedegaard: http://www.trykkefrihed.dk/tale-lars-hedegaard.htm
Invitationen af Geert Wilders til at tale i Landstingssalen http://www.sappho.dk/arrangementer/geert-wilders-tale.html
Pris til islamkritikeren Daniel Pipes
http://www.sappho.dk/arrangementer/daniel-pipes.html
Nu mener jeg ikke at jeg har påstået, at man har ret bare fordi man er marginaliseret eller et mindretal. Hvis der er grunde til at kritisere bestemte grupper for deres holdninger skal man ikke holde sig tilbage for min skyld. Bare man går efter sagen og ikke alt muligt andet. Mig bekendt bliver foldboldklubben AGF ikke taget til indtægt for hvad den lokal Århus hooligan gruppe White Pride begår af dumheder. Eller hvis der er en debat om voldtægt, så skyder kun de færreste på alle mænd. En debatkultur som godt kunne indføres på den del af højrefløjen, der bruger al deres krudt på muslimer. Tak for tippet til hvordan man staver.
Hans ene kone Aisha skriver du! Hun var et barn! Ved at overse det faktum ved at gøre hende et nummer af mange fornægter du den lære næsten alle muslimske samfund har taget til sig når de ikke har en lavalder for ægteskab. Skam dig!
Godt indlæg Trine. Det er godt at nogen påpeger at organisationer som Trykkefrihedsselskabet – deres højtravende retorik til trods – er en flok hyklere, der kun bekymrer sig om ytringsfriheden når ytringen passer ind i deres eget kram.
”Så kører vi igen”! Ja, det gør vi, og det er tilsyneladende fuldstændigt umuligt at forstå, at ytringsfriheden – eller mere præcis åndsfriheden – hverken skal lægge under for ansvar eller følsomme muslimer.
“Når Trykkefrihedsselskabet brøler højt om deres såkaldte forsvar for ytringsfriheden, så opnår de præcis én ting: Nemlig at en anden del af den reaktionære højrefløj (i dette tilfælde den fundamentalistiske muslimske) brøler med. Og sådan kan de to positioner bekræfte hinanden i deres eksistensberettigelse og i, at de hver især er de sande positioner.”
Nå! skulle det så være en begrundelse for ikke at brøle?? Hvem er så det man tækkes, når man ikke brøler med??
“lad mig endelig besværge det straks – også ind for ytringsfrihed og jeg mener ikke, at religion er noget, der har særligt krav på beskyttelse.”
Ja, det siger de alle sammen, hvoefter de har så grueligt travlt med at formane om, at nu skal vi ikke fornærme de muslimske følelser. Fornærm dem endelig ikke, men ellers så går jeg skam ind for ytringsfrihed.
Tror du ikke folk kan læse indenad?
“Ytringsfrihed er grundlag for demokratiet og skal hverken bøjes eller undertrykkes. Men med rettigheder følger også ansvar. Man har ansvar over for andre mennesker – så bøger, tegninger eller film, der alene laves for som led i en hetz eller for at nedgøre andre, har ikke nødvendigvis nogen berettigelse”.
Ja der har vi Trine Mach interessante frihedsopfattelse og opfattelse af ansvar. Ytringsfriheden skal bestemt ikke hverken bøjes eller undertrykkes, hvorefter den bøjes og undertrykkes for fulde sejl. Hvis det ikke var tragisk, så var det fornøjeligt.
Det er jo et faktum i hele Europa, at fanatiske muslimer fortsætter deres hadefulde forsøg på direkte undergravning af det vestlige demokratis frihedsrettigheder. Så det er her kampen står og ingen andre steder.
Mennesker som Trine Mach forsvarer principielt ytringsfriheden, men derefter går de gladeligt undergravernes ærinde ved at give udtryk for, at de skam forstår vore gæster og ævler derfor løs om deres store forståelse for de ædle muslimske følelser.
Men jeg tror, man skal gøre sig tingene 100% klart. Der er ikke kun tale om tegninger eller Sherry Jones ” The Jewel of Medina,.” Der er tværtimod tale om åndsfriheden generelt, og derfor kan der naturligvis ikke blive tale om at udtrykke eftergivenhed overfor mennesker, der ikke aner hvad åndsfrihed er og tror, at ytringsfriheden ikke gælder, når det drejer sig om religiøse følelser.
Chefredaktøren på den franske avis (France Soire ) som viste alle tegningerne udtalte til TV, at ” i Europa har vi i kraft af inspirationen fra den franske revolutions kamp for friheden efterhånden fået knæsat det princip, at vi må gøre grin med alt og alle, herunder guder og magthavere, profeter og paver. Hvis dette nu pludseligt skal være forbudt på grund af muslimernes særlige følsomhed hvad angår koranen og profeten Muhammed – Fred være med ham! – så er det sket med friheden i Europa.” Citatet er hentet fra ”Jernesalt” . (Jan Jernewicz)
Samme Jan Jernewicz har i øvrigt følgende glimrende udtalelser på sin blok.
”I mere abstrakt-filosofiske vendinger kan forskellen udtrykkes på den måde, at religioner som sådanne er åndsfænomener, mens de tidsbestemte manifestationer af dem er magtfænomener. Og forstår en religions tilhængere ikke denne forskel, så gør de deres religion til ideologi, ophøjer relative sandheder til absolutte sandheder, og så bliver følgen, at de også tror at de er i deres ret til at hævde deres religion som den eneste sande og alle andre som falske.”
Sande ord om ikke kan gradbøjes, og forstår man ikke dem, så er der kke noget at gøre ved det. Jeg “forstår” naturligvis muslimerne og deres vrede over det, de mener er fornærmelser, men jeg forstår ved Gud ikke personer som Trine Mach og ligesindede, der går ind for indskrænket åndsfrihed for at tækkes mulimernes religiøse følelser.
For det er det, vi har med at gøre, hverken mere eller mindre. Derfor er det faktisk livsnødvendigt at oversætte og udgive The Jewel of Medina, uanset om det er en dårlig eller god bog.
Og rationelt set er der ingen fremtid i at pisse i egen kulturelle rede. Men det er jo normaltbilledet i dagen Danmark, hvor selv det danske flag og folkeskolesangbogen bliver betragtet som ideologisk problematisk. Men dyrker man de holdninger, så venter ingen gylden fremtid.
14392 motivanalyser senere vil ytringsfriheden stadig ikke kunne gradbøjes. Hvad smagsdommerne Rasmus og Trine synes, håber og ønsker er sådan set ligemeget, ligegyldigt og meningsløs støj.
Men hvis de aktivit begynder at arbejde for at jeg ikke må sige hvad jeg vil, at trykkefrihedsselskabet ikke må trykke hvad de vil og at tossen fra bodegaen ikke må skrive hans ligegyldigheder på sin blog, så er det jeg sætter foden ned.
Men det er så nemt, et ja/nej spørgsmål.
Vil du Trine gradbøje ytringsfriheden? Ja eller nej?
Og nej, det handler ikke om at respektere, for vi skal ikke alle respektere de samme ting. UDOVER RETTEN TIL AT LADE ANDRE SIGE HVAD DE VIL!
Hvad der i kampens hede øjensynligt helt overses af den gode Trine er at bogen som Trykkefrihedsselskabet vil udgive er forfattet for at skabe BRO! mellem islam og vesten. Når dette overses fuldstændig, må man jo så konstatere at Trine falder i nøjagtig den samme grøft som hun beskylder trykkefrihedsselskabet for, nemlig at forsvare ekstremer. Hun er fuldstændig ligeglad med bogen, har sikkert ikke engang forsøgt at sætte sig ind i indholdet, men reagerer ALENE fordi det er Trykkefrihedsselskabet der vil udgive den. Således bliver en ellers god sag som forfatteren bag bogen gerne vil have frem, misbrugt ien total indenrigspolitisk agenda mellem højrefløjen og den ekstreme venstrefløj. Goddag mand Økseskaft. Man må ryste på hovedet over den totale tåbelighed som venstrefløjen agerer med i dagens Danmark
“Ytringsfrihed er grundlag for demokratiet og skal hverken bøjes eller undertrykkes. Men med rettigheder følger også ansvar. Man har ansvar over for andre mennesker – så bøger, tegninger eller film, der alene laves for som led i en hetz eller for at nedgøre andre, har ikke nødvendigvis nogen berettigelse”.
Måske du skal have dine skolepenge tilbage. Man står til ansvar for loven, ikke for en religion, ikke for muslimernes følelser eller lign.
Men vil du ikke vise mig hen til det sted hvor der står at jeg har “ansvar over for andre mennesker”… Jeg har lidt på fornemmelsen at det er kun oppe i dit og ligesindedes hoveder at den “lov” findes.
Trine Mach er i mine øjne ynkelig – hun er ikke selv muslim, men kæmper indædt for islams undtrykkende ideologi og holdninger med mere iver end en gennemsnitlig imam. Hun er klar til at sælge ud til islamisk censur. Hun er så forblændet af “de ædle vilde” at hun vender vrangen ud på sig selv forat kaste alle de friheder over bord, som møjsommeligt er kæmpet for i den frie verden.
Jeg vil anbefale Trine Mach at læse bogen “Stalinismens Fascination” om de vestlige medløberes trang til at skide i egen rede og berede vejen for en fremmed ond ideologi. Så kan hun selv trække parallellen til “Islamofascismens Fascination”. Velbekomme!
Enig Knudsen, men hun kan starte med at læs Merete Brix bog “Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa.” Den er udgivet. Men den kan hun garanteret ikke lide. For meget virkelighed er ikke godt for de gode.
Jeg har iøvrigt lige læst bloggens motto: “MAKE UP A BETTER WORLD”. Det motto kan jeg gode lide. Når man fortrænger virkeligheden får man en bedre verden.
Eller: Læser man den rigtige litteratur og ikke begiver sig i kast med den forkerte bliver livet enklere.
Trine March:
“Modig er man først, når man tør tale op mod magten – i forsvar for de svage – når det virkelig koster.”
Såsom når man må leve med dødstrusler og livvagter 24/7, som fx Pia Kjærsgaard, Naser Khader og, i udlandet, Ayyan Hirsi Ali? Eller hvad med Theo van Gogh? Hans brug af sin ytringsfrihed må da siges at have KOSTET. Ikke sandt?
VH
Jacob