Tilbage til rødderne – verdens flygtninge og valgkampen
Søndag den 11.11. samler Dansk Flygtningehjælp ind til mennesker der er flygtet fra etnisk udrensning og folkemord i Dafur i det vestlige Sudan. 2,5 mio. mennesker er på flugt og hundrede tusinder kan dø hvis der ikke sikres tilstrækkelig nødhjælp. Verden står over en af de værste menneskeskabte humanitære katastrofer i mange år.
En sag som de politiske partier kan blive enige om at udtrykke deres støtte til. Men ikke Pia Kjærsgård, hun er den eneste af partilederne, der ikke vil medvirke i en annonce for at skaffe indsamlere. Læs her
Rystende, men alligevel ikke overraskende.
Dansk Folkepartis centrale aktørers had til Dansk Flygtningehjælp går mere end 20 år tilbage. I 1986 indrykkede Søren Krarup m.fl. følgende annonce, netop med det formål at opfordre danskerne til ikke at støtte den årlige indsamling:
“Hvad Dansk Flygtningehjælp har forårsaget af ulykker i fremtidens Danmark, kan vanskeligt gøres op og skal ikke blive glemt. Er København en dansk by om 50 år? Kan danskerne fortsætte med at være et folk, når sprog, historie og religion ikke længere er fælles? Er det en skæbne som Libanons, der venter os – hærget af krige mellem uforenelige minoritetsgrupper?” (Annonce i Jyllands-Posten, 21.9.1986). ( Kilde: Humanisme.dk)
Når Kjærsgård ikke vil støtte op om indsamlingen er det blot udtryk for, at hun stadig er i kontakt med sine åndelige rødder i Den danske Forening. Ovenstående annonce blev startskuddet til Den Danske Forening, hvor bl.a. Søren Krarup og Søren Espersen spillede en ledende rolle.
I dag tager Anders Fogh ikke en beslutning, uden at han har konsulteret det yderste højre. Et højre, der stadig ikke vil bakke op om indsamling til mennesker, der prisgivet, hvis der ikke kommer hjælp udefra.
Må jeg minde om Claus Hjort, der i sidste uge langede ud efter Socialdemokraterne fordi de ville medregne Asmaa i deres parlamentariske grundlag. Hvad om Venstre fejede foran deres egen dør, før vi skal lægge ører til deres dødssyge skræmmekampagne?
Meld dig som indsamler her http://www.danskflygtningehjaelp.dk/ og husk, at et reaktionært menneskesyn aldrig har gjort verden til et bedre sted at leve. Stem på TrineMach
Tags: Dansk Folkeparti, Den danske Forening, højrefløj, velfærd, vko-regeringen
Kære Mach,
I denne tid hvor det er så rigtigt at tænke på sin næste. I denne
tid vil jeg gerne vide hvornår I syntes, at det er synd for os, der
gerne vil knokle og tjene lidt penge, så man kan opnå et
minimum af økonomisk frihed. Skal vi betale 60, 70 eller 80% af
vores indtægt i skat før, at I mener at I har leget nok Robin
Hood. Det er dybt fustrerende at høre på, at alle de offentlige
ansatte er stressede og får for lidt i løn. Jeg selv arbejder i det
private. Over 60 timer om ugen i snit, men jeg får hverken
overarbejdsbetaling eller ferie for det, der overstiger 37,5 timer.
Min kæreste er revisor (cand.merc.aud) højt snit og meget
velbegavet. Hun tjener 24.500 om måneden. Men min søster
som er nyuddannede skolelære tjener over 28.000 og har 12
ugers ferie om året + ekstra betalinger ved ture og forældre
møder ect. Hvordan kan jeg være mig selv bekendt at give
mere til velfæren, når jeg som veluddannet er ved at falde død
om af stress over hvor meget jeg arbejder og hvor lidt jeg får ud
af det. Jeg er vokset op i en forstad til København i et
boligblokskvarter på 3.sal (med ca. 7000 personer tror jeg), og
det er frustrerende at se det samfund vi har skabt med den høje
velfærd. Det er blevet til et dovent sofa-der-er-ingen-grund-til-at-
tage-på-arbejde-land. Personer bliver opdraget (af systemet) til
ikke at gide at lave noget. Hvis folk ikke laver noget, så er der jo
altid lige en sagsbehandler eller andre, der lige kan sørge for, at
man får lidt hjælp alligevel. Folk er dovne fordi det kan betale sig.
Det kan sku ikke betale sig at knokle og arbejde og ville
samfundet det godt. Tag ikke fejl, jeg vil gerne betale meget i
skat, og betale til gamle, unge, uddannelse og svage individer
ect. Men jeg syndtes godt at man kan gøre dette med omtanke.
Her er begreber som gulerod og pisk vigtige. En kombination
kan være et godt værktøj til at opdrage og påvirke folks adfærd/
præferencer. Disse begreber er tydeligvis ikke begreber som
venstrefløjen indkalkulere i Jeres samfundssyn.
Hilsen En mand der ikke gider at forære mine penge væk til
dovne danske indbyggere, som brokker sig i uendeligheder.
Og forsat god dag;-)
Hej Lasse,
Dit indlæg har ikke meget med flygtningeindsamling /-politik at gøre?! Men når det så er sagt, er det rart for en gangs skyld at se en kritisk indlæg, der ikke er mavesurt eller aggresivt, men meget nøgternt, tak… : )
Jeg er dog ikke helt enig i dit syn på velfærdssamfundet. Selvfølgelig skal det kunne betale sig at tage et arbejde ift kontanthjælpsniveauet – og selvfølgelig skal folk bidrage til fællesskabet i det omfang, de kan, og ikke bare “dovne den” på offentlige ydelser osv. Jeg tror bare, at du tager fejl i dit syn på de ledige. Især i dag, hvor ledigheden er rekordlav, er restgruppen af ledige ofte personer, der har problemer ud over bare at være ledige. Det er i langt omfang de “svage individer”, som du skriver, at du gerne vil “betale til”. Langt de fleste kommunale sagsbehandlere vil bekræfte dette. Folk kan jo ikke bare gemme sig i sofaen, som du siger. DK har en aktiv beskæftigelsespolitik, så ledige bliver aktiveret – og dem, som har en reel arbejdsevne, gider ikke sådan noget i særlig lang tid.
Din kæreste og dig lyder også til at være atypiske ift det private arbejdsmarked. Lønninger og ikke mindst frynsegoder er generelt langt højere – det kan godt være, at skolelæreren får 28.000 nu, men den mulige slutløn for hende er ikke i nærheden af det, som fx en revisor kan opnå efter en årrække på arbejdsmarkedet.
Mvh. Rasmus
Kære Lasse og Rasmus,
jeg vil også godt starte med at kvittere for sobre og lange indlæg.
Rasmus, jeg er meget enig i dine pointer, lad mig fortsætte lidt, også selvom det ikke har meget med bloggens indhold at gøre
Jeg skal ikke udelukke, at der sidder folk rundt omkring, der er dovne og lever af understøttelse. Men hvis vi skal tro OECDs arbejdsmarkedsstatistik, så er danskerne blandt dem, der arbejder mest.
Vi oplever netop nu en historisk lav arbejdsløshed, hvor forskere bliver ved med at være positivt overraskede over, hvor mange mennesker det er lykkedes at få ind på arbejdsmarkedet.
Jeg kan ikke genkende det billede, som du, Lasse, giver af folk, der ikke er i stand til at arbejde. Sagen er, at der er flere hundrede tusind danskere, der er på en eller anden form for overførselsindkomst; det udgør et problem. Både for de enkelte mennesker og for samfundet som helhed.
Hvis vi skal fastholde et højt velfærdsniveau i Danmark, så skal der være tilstrækkelig med arbejdskraft. Noget af den kommer vi nok til at ”importere”. Nogen vil sige, at resten af os kan komme til at arbejde mere. Men i betragtning af, at danskerne i forvejen arbejder meget, kan det blive svært at hente mere her.
En af måderne vi kan klare denne udfordring på, er ved at passe bedre på den arbejdskraft, der er:
Bedre arbejdsmiljø, ikke mindst på en række offentlige arbejdspladser, er en forudsætning for at løfte folk væk fra sygedagpenge, mindske brugen af efterløn, og mindske antallet af sygedage.
Det koster penge at forbedre arbejdsmiljøet, men jeg vil mene, at der er endnu flere penge at spare for samfundet, hvis det lykkedes.
Det kan enten bruges på at sænke skatten eller forbedre velfærden. For SF er valget ikke svært: Vi vil bruge pengene på at give Danmark et velfærdssamfund, der er blandt de bedste i verden.
Hilsen
Trine