Så få dog religions-snakken ud af valgkampen!
Jeg er socialist. Jeg tror på denne verden og på, at det er mennesker, der skaber historien. Og jeg får fniller, når folk bruger deres religion til at fortælle, hvad der er sande værdier, hvilket tøj folk skal gå i (eller ej), hvordan politiske spørgsmål skal løses.
Jeg får lige så meget fniller, når Kamal Qureshis kritik af, at Folketingsåret starter med en gudstjeneste mødes af et “men vi er jo kulturkristne”.
Det er muligt, at vi er det, som samlet nation. Religion, eller etik afledt af forskellige religiøse perspektiver, er selvfølgelig en indgroet del af tradition – og derfor svært at skille ad. MEN – det store og afgørende men – det er jo ikke et argument for, at religion skal være en iboende del af det offentlige rum. Hvorfor dyrke det?! Hvorfor er det interessant, at bestemte folketingskandidater er muslimer – og interessante, fordi de enten er stærkt religiøse eller fordi de sandelig ikke bruger deres religion – f.eks. “præmieperkeren” (som Jyllandsposten kaldte ham engang) Naser Khader?
Der er et hav af de såkaldt ‘danske’ politikere, der er kristne, troende endda, men hverken deres demokratiske duelighed eller troværdighed er blevet gjort op med reference til deres kristen-hed. Og heldigvis – men svaret på dén skævhed er jo ikke at hive kristendommen længere frem i lyset!
Det gælder hele det politiske spektrum – og så er jeg tilmed kommet for skade at kikke på Dansk folkepartis hjemmeside. Pianisterne er i hopla. Under den tvivlsomme overskrift ”Lovpakke til værn for danske værdier” får vi en lektie i, hvad der ifølge det højreorienterede Danmark ikke er dansk.
”Lovpakken” er naturligvis en lang række tiltag mod muslimske traditioner. Som sagt er jeg meget gerne religion og religiøse traditioner foruden - og her er jeg i øvrigt ligeglad med, om det er en religion, der tror på at der har gået gudssønner rundt på jorden eller ej.
At jeg alligevel finder Pianisternes udspil forstemmende bunder i, at deres ”Lovpakke til værn for danske værdier” er en opvisning i hvad – der efter min opfattelse – ikke er danske værdier. Pianisternes forslag er ikke åben for dialog, det er kommanderende, det er centralistisk og så er det først og fremmest diskriminerende.
Mine danske værdier bygger på dialog, samarbejde, decentralisering og ligeværd. Alt det som Dansk Folkeparti ikke står for.
Med Ny Alliances indtræden på den politiske scene er Dansk Folkeparti blevet nødt til at kæmpe for at beholde sin plads som de-facto regeringsparti. Det kræver, at de kan hive mange stemmer til højre. I en blog om Ny Alliance har jeg tidligere skrevet, at Dansk Folkepartis svar ville være en tilbagevenden til tidligere tiders retorik fra Den danske Forening.
Krarups burka-stunt og den grinagtige lovpakke om danske værdier er oplagte eksempler på dette.
Der er brug for et oprør fra venstre.
Stem på Trine Mach.
Tags: burka, Dansk Folkeparti, Den danske Forening, Ny Alliance, religion, symbolpolitik, værdi- og kulturkamp
For så vidt enig, men …
Desværre bliver diskussionen tit lidt fattig, når kritikken af “religions” indflydelse på politik bruges om nogle relativt få, relativt synlige og relativt radikale fortalere for religions rolle i politik … og ift. hovedsageligt islam og kristendom.
I dagens politiske klima, hvor værdipolitik kommer højere op på dagsordenen og religiøse forskelligheder ligeså grundet bl.a. indvandring, så er det næsten uundgåeligt, at nogen drager religion ind i den politiske værdikamp – også for at score stemmer på fx appel til fremmedfrygt.
Hvad kan man gøre for at bygge bro mellem religion og politik – og forskellige værdisyn – i sådan et klima?
Tjah, hvis bare jeg havde svaret … men det kan være du selv har nogle bud?
Hvordan skal “oprøret” se ud og hvem skal bære det igennem?
Godt spørgsmål… mit umiddelbare bud er, at venstrefløjen bør presse på for en reel og total adskillelse af religion og stat. En moderne stat i globaliseringens tidsalder skal ikke skabe splid ved at favorisere en tro over en anden – fx ved at indlede folketingsåret med en gudstjeneste. Kulturkristne eller ej. “Folkekirken” (som den hedder) bør privatiseres – jeg tror faktisk også, at den vil kunne få en tiltrængt fornyelsesproces i gang ved samme lejlighed. I dag er den jo at sammenligne med en gammel statsejet sovjetisk fabrik, der producerer med kronisk underskud…
Der er selvfølgelig en reel fare for, at de reaktionære kræfter specielt i DF vil skrue helt op for skræmmekampagnerne, og mange er desværre enige/hopper på den. Det er, som I begge skriver, en værdikamp, og det er bare om at spise argumenterne… Til Trines argumenter kan jeg blot tilføje, at det Danmark, jeg ser for mig, ikke er DFs indadvendte, nationalistiske, brun-sovs-og-kartofler Danmark, men et internationalt, åbent og progressivt samfund, som man kan være stolt over at referere til, når man befinder sig i andre lande (modsat situationen i dag). Et samfund der behandler forskellighed med respekt, og ikke, som i dag, med påtaget tolerance. Det kræver bl.a. et oprør mod sammenblandingen af kristendom og parlament.