Del

Kendis-valg uden politik

mach_label_tryk2.jpgDet er med Naser Khaders ord ikke vinderne af Robinson, der opstilles for Ny Alliance til valget, men hvis man skulle tro al medieomtalen, kunne man ellers godt få den opfattelse.

Men i virkeligheden er det ikke Ny Alliance eller de Konservative, jeg vil blogge om; vi har lov til at håbe, at det er dygtige folk de har opstillet.

Jeg er bare træt af, at medierne ikke skriver om det et valg handler om, nemlig politik. Jeg vil 1000 gange hellere høre, hvad Paula Larrain eller Malou Aamund står for politisk, end hvem der sagde nej og ja til Khader.

Men helst ville jeg diskutere politik og ikke mindst udenrigspolitik. Vi er i en valgkamp, hvor der ikke diskuteres EU-reformtraktat, selvom den skal vedtages om få uger. Danmark er i krig i Irak og Afghanistan, det bliver ikke nævnt med mange ord. Udviklingsbistanden er endnu et offer for Foghs sparekniv – fordi vi er os selv nok.

Afgørende udenrigspolitiske emner, som vælgerne ikke diskuterer med politikerne. En forklaring er naturligvis, at S og V er enige om den politiske linje. Men ifølge meningsmålinger vil danskerne en anden vej.

Så fri mig for kendisvalg og lad os diskutere noget politik!

Læs mere på www.trinemach.dk

Tags: , , , , , , ,