Del

Folketingsvalg – Søren Krarup amok i racisme-rus

(Undskyld, jeg kunne ikke dy mig for den Ekstrablads-agtige overskrift).

mach_label_tryk2-minia.jpgDen Danske Forening og Dansk Folkepartis chefideolog Søren Krarup, må igen have tømt kassen med politiske udspil.

Han skraber i hvert fald endnu en gang bunden med sit sidste nye anti-muslimske udspil: Kvinder i burka skal fratages stemmeretten.

Jeg opfatter forslaget som racistisk og anti-demokratisk. 

Men tænk at være så tom for politiske ideer eller visioner, at man er nødt til at lukke sådan noget vås ud. Ønsker Dansk Folkeparti virkelig at udstille sig selv som et parti med så lidt politisk indhold, at de ikke længere kan levere andet end usympatisk symbolpolitik?  Det kan også undre, at det er så magtpåliggende for Fogh og Claus Hjort at gøre sig til over det svineri.

Den slags politik som Krarup, Camre og hvad de ellers hedder, står for, hører ikke nogen steder hjemme.  Det er ikke underligt at VKO-regeringen står til at miste sit flertal. Der findes heldigvis stadig anstændige borgerlige vælgere.

Se i øvrigt 440 hz’s valgfilm fra valget 2005 her, den er desværre stadig aktuel.

Læs mere på www.trinemach.dk

Tags: , , , , , , ,