Først troede jeg, at jeg endelig havde en dag, hvor jeg ikke skulle noget men langt om længe kunne gå hjemme og lytte til min – for tiden - favorit-CD “Lullabies from the Axis of Evil”. En musikalsk fornøjelse af de større og en politisk protest mod dæmonisering af bestemte lande, hvis regimer er Vesten i mod. Og så var det, at jeg kom i tanker om, at vi jo havde et arrangement for at fejre Gert Petersen, der netop er fyldt 80 år.

Ind på Christiansborg til festseminaret “Hvor bliver socialismen af?”. Og hvilken fest. Gert Petersen er ikke uden grund blevet kaldt ‘den store rorgænger’ – hvor han kan! Klar i mælet, klar i holdningerne og klar i budskabet om socialismens nødvendighed. Klar i sin kritik af globaliseringens ny-liberalistiske form og deraf følgende ulighed og demokratiske forfald.

Efter Gert P talte bl.a. Curt Sørensen, professor emeritus fra Århus Universitet (og min gamle underviser, heldigvis!), om socialismen som visionen om demokratiudvidelse (også i den økonomiske sfære – og her er langt igen), lighed, solidaritet og menneskets alsidige selvudvikling. Om hvorfor den socialistiske samfundsvision stadig er den frigørende og levedygtige vision, som det er så forbandet vigtigt at kæmpe for.

Og det blev en eftermiddag af dem, der trods ræset med at skulle ud af døren, alligevel blev en lomme af glæde, inspiration og energi-opbygning. Venstrefløjens vision er jo i sin grundvold et opgør med det, Svend Auken kaldte ‘almuesindet’. Nemlig en afvisning af troen på, at vores samfundsorden er naturgiven.

Det kan godt være, at det bliver lidt højpandet for dig, der siddder og læser det her – beklager Men sagen er, at jeg nogen gange savner, at venstrefløjen forholder sig til andet end justeringer af urimelige ting i samfundet – og i stedet træder et skridt tilbage og siger: Vi vil da gøre det helt anderledes! Vi tror på, at vi kan forandre tingene grundlæggende. Og det var dén tro, der gennemsyrede min dag i går, fordi de (ja ja gamle) herrer fortsat har gnisten: Af at ting kan lade sig gøre, hvis mennesker vil.

Dét er i sin essens, hvad den politiske debat i Danmark ligenu handler om: Skal vi blot småjustere og give skattelettelser til de velstillede, mens staten som kompensation hælder lidt flere milliarder i offentlige bygninger? Kan man vise sit sociale hjerte, som Dansk Folkeparti altid prøver at tage patent på, ved at gøre skattelettelserne til de højtlønnede en smule mindre?

Svaret er enkelt: Nej. Dansk Folkepartis ‘sociale ansigt’ er hattedame-politik. Det handler jo ikke om at give folk større medindflydelse. Men netop om at fastholde almue-mentaliteten!

Faktum er, at den skatteaftale, som Dansk Folkeparti nu lægger stemmer til ER socialt skæv. Det ER en  aftale, der giver lettelser, selvom Pia K sagde, at det kunne de ikke acceptere. Og sådan har det været så ofte før med Dansk Folkeparti – gode til at kæfte op om at være den lille mand (og kvindes) beskytter mod det store onde, men samtidig har de deltaget i alskens nedskæringsaftaler rundt om i kommunerne. Så meget for deres ‘sociale profil’.

Dét slag, der skal slås ved næste folketingsvalg, står mellem Fogh-Kjærsgaards hattedame-attitude og asociale fordelingspolitik på den ene side – og venstrefløjens ligheds-projekt med fokus udvidelse af frihed, solidaritet og social retfærdig fordeling af samfundets store velstand på den anden. Vi giver ikke almisser til de svage og udsatte, fordi ‘det er synd for dem’. Vi vil et andet samfund, hvor alle er lige og lige meget værd. Hvor vi alle sammen har rettigheder, fordi vi er borgere i fællesskabet. 

Det er ikke svært at vælge. Læs med på www.trinemach.dk 

Tags: Anders Fogh, Curt Sørensen, Dansk Folkeparti, Gert Petersen, skattelettelser, socialisme, venstrefløj

This entry was posted on tirsdag, september, 2007 at 08:04 and is filed under Andre emner. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.