1.maj – arbejdernes internationale kampdag..
Skøn men hård dag, der startede temmelig tidligt… min printer drillede selvfølgelig, men efter en stærk kop kaffe, et kærligt slag og tænd-sluk-superbruger et par gange, så gik det.
Startede i min partiforening SF-Vesterbro med morgenmad, gammel dansk og jeg holdt en 1.maj-tale om Foghs smadring af velfærdsstaten – og venstrefløjens stærke bud på alternativer i tæt samarbejde netop med den progressive del af fagbevægelsen, elev- og studenterbevægelser osv. Hele den velfærdsbevægelse, som det sidste år har samlet sig og givet regeringen bevis for, at vi borgere vil noget andet!
Så fræsede jeg til Sundby til endnu en gang morgenmad hos de skønne kammerater i SF-Sundby, hvor mine partifæller Kamal Qureshi og Bo Asmus Kjeldgaard havde lagt for med deres taler. Så var det min tur. Og så sang vi Internationale, som det sig hør og bør. Ja, jeg er ret begejstret for den sang.
Sidst på formiddagen drog jeg ind til Blågårds Plads, hvor dele af den københavnske venstrefløj holder Socialistisk 1.maj. Her holdt jeg tale for tredie gang, efter et par gode bands havde muntret folk op. Efter afsyngelse af Internationale var der fælles optog til Fælledparken, hvor vi tilbragte resten af dagen i solen, blandet med musik og taler.
Fed dag – jeg ved godt, at den for mange ikke er meget andet end fest og øl, men jeg holder af traditionen og mener faktisk, at lige præcis i år, hvor vi kan fejre et år med en ny og blomstrende velfærdsbevægelse - ja, der ER der faktisk perspektiver for et reelt alternativ til Foghs afmontering af velfærdsstaten.
Og kammerater, vi vil en anden verden!
Læs min tale på trinemach.dk
Tags: 1.maj, arbejderbevægelsen, Blågårds Plads, København, SF Sundby, SF Vesterbro, velfærd


Ja, du ligner også en rætti arbajer der trænger til men kampdag.
Du gør os blondiner til grin. Vi er faktisk nogle, som kan tænke.
til en kampdag .
Åforhelvede.
Hvorfor har blondiner blå mærker i navleregionen?
- Jo, for der er jo også blonde mænd…