Venstrefløjen, Dansk Folkeparti og Asmaa
Søren Krarups udtalelser om Asmaa Abdul-Hamid har startet en lavine af forargelse og afstandtagen. Nok så meget over Asmaa som over DF’s forstyrrede udtalelser om hende, hvor Krarup og Camre tager prisen for idioti.
MEP’erne Karin Riis-Jørgensen (V) og Christel Schaldemose (S) lod forstå i forhold til deres rystede europæiske kolleger, at Camre kun er gal, når man hører hans udsagn ’løsrevet fra den danske kontekst’. Så er den da for alvor gal!
DF’s udtalelser er jo netop så langt ude, som folk, der ikke lever i den danske virkelighed, hører dem. Men her, hvor DF larmer, og de to andre regeringspartier stille gennemfører deres politik og menneskesyn, er skredet i både politik og debat så stort, at selv socialdemokrater mener, de skal stille sig op på åben TV-skærm og gøre sig til dommer over et navngivet andet menneskes hilsemåde.
Nydanske kvinder som Asmaa er mønsterbrydere. Også selvom de er loyale overfor en kultur, hvor religion er central, og ikke tatoverer ordet ’demokrati’ på kroppen. Hun er i udseende symbol på den ’undertrykte muslimske kvinde’, sådan som denne portrætteres med hjælp fra en række medier og meningsdannere. Nu maser hun sig på og gør det, man ikke troede, hun kunne. Dét bryder og forstyrrer.
Men det er vigtigt. Der ligger en del af den kvindelige frigørelseskamp i hendes faktiske optræden. Uanset om hun hører til på venstrefløjen eller ej. Dét behager næppe d’herrer reaktionære & fundamentalister i indvandrermiljøet.
Ikke mange avisartikler har udtalelser FRA Asmaa, men OM Asmaa. Alle taler om hendes syn på diverse ting, men hvor mange ved, hvad hun mener? For mig er det ved at få karakter af heksejagt. Hvem gavner den? Os andre, debatten eller integrationen? Ingen af delene.
Den gavner alene V og K, og det ekstreme højre i DF og indvandrermiljøerne. Den lukker fuldstændig for dialog, samtale og udvidelse af forståelse og indsigt. Men når man lukker for dialogen, får de ekstremt larmende stemmer mest plads. Og vind i sejlene.
Jeg finder det reaktionært ikke at ville give hånd til det modsatte køn. Det burde Enhedslisten stå ved, for venstrefløjens skyld. Men skal det udelukke nogen fra at engagere sig i demokratiet? Som socialist ønsker jeg, at folk afklæder sig religionen – der er en god portion opium over den – men man må erkende, at der er en del mennesker, for hvem religion betyder meget. Det ændrer sig ikke, fordi vi råber af dem.
Venstrefløjens 2 ufravigelige krav er, at frihed til at fravælge er ligeså central som til at tilvælge religion. Og at det politiske system ikke skal underlægges religiøse rammer. Det centrale er derfor, hvad Asmaa mener. ’Fundamentalisme’ sidder ikke i tørklæde eller hilsemåde.
Der er i pressen sat spørgsmålstegn ved hendes syn på afgørende emner som dødsstraf, ligestilling (eller kønsadskillelse), homoseksuelle og om det politiske demokrati er hævet over religiøse love. Det er for mig lakmusprøven på, om man er socialist og helt afgørende at forholde sig til som venstrefløj. Jeg skal ikke forsvare Asmaa her, for jeg kender ikke hendes holdninger indgående nok.
Men dette er et indædt forsvar for hendes – og andre muslimers – ret til at deltage i demokratiet. Jeg vil til enhver tid forsvare DFs ret til at ytre sig og deltage i det politiske liv. De selvsamme rettigheder vil jeg selv bruge til at bekæmpe deres racistiske, fremmedfjendske og sindsforvirrede politik med hud og hår. Og til at bekæmpe muslimske og kristne fundamentalister.
Kig ind på trinemach.dk
Tags: Dansk Folkeparti, demokrati, fremmedhad, integration, intolerance, islam, islamkritik, ligestilling, mellemøsten, racisme, religion, venstrefløj
Hej Trine
Jeg er meget enig med dig. Asmaa Abdol-Hamid går nogle vigtige skridt i retning af en forening af islam og demokrati. Det kan gøres på mange måder, men det rigtige er med garanti ikke at bede hende aflægge sig alt, hvad der minder om en religiøs identitet. Og vi må da også tage kvinden på ordet, så længe hun hævder at være imod dødsstraf, undertrykkelse og vold og for demokrati, ligestilling og frit valg f.eks. i forhold til tørklæder. Det er meget enøjet at tillægge hende alle mulige fundamentalistiske synspunkter – blot fordi hun har tillagt sig visse religiøse skikke, som man kan være enig eller uenig i. Og så en sidste ting – er den intolerance, Asmaa eventuelt har udvist ved ikke at ville give hånd, ikke forlængst blevet overgået af den intolerance, der er blevet hende til del (psykisk syg, nazist, taber, kvindeundertrykker, fundamentalist m.m.)?
Mvh Ida
Her er en lille satire om troværdigheden af Politikens “oplysninger” om Asmaas holdninger til f.eks. dødsstraf:
http://www.modspil.dk/politik/interview_til_politiken_med_kvindelig__muslimsk_politiker.html
Du er et tydeligt eksempel på, hvorfor vi blondiner bliver kaldt dumme.
Jeg synes, det er relevant og interessant at betragte Asmaa som mønsterbryder. Selvom – jeg kender nu en del muslimske kvinder, der ikke passer ind i den kategori, som vi andre har skabt ud fra manglende kendskab.
Jeg er ikke i tvivl om, at hun er en selvstændig og frit tænkende kvinde, der blot (med rette) påberåber sig retten til at agere ud fra andre normer end de typisk danske. Så langt, så godt.
Spørgsmålet er, om hun hører hjemme i Enhedslisten. Konsekvensen af at anerkende, at Asmaa ikke er anderledes end alle andre, er jo også at vurdere hende på lige fod med andre. Nu har jeg selv gennem mange år været medlem af Enhedslisten (er det dog ikke mere), og det har ærgret mig, at der er en tendens til, at hvis man bare som kvinde og etnisk formår at vise, at man ikke er en undertrykt stakkel, så betyder det mindre, hvad man så ellers står for.
Nu må jeg indrømme, at jeg ikke er så godt inde i, hvad hun egentlig står for. Men jeg har hørt lidt hist og pist, og har umiddelbart svært ved at se hende placeret i Enhedslisten. Jeg blev meget overrasket over at finde ud af, at hun hørte til der. Min pointe er egentlig mest, at ja – det er skønt, når muslimske kvinder kræver ordet for selv at træde i karakter, frem for at lade sig fremstille af os, der ved mindre – ofte som nogle undertrykte og hjernevaskede stakler. Sådan er det naturligvis ikke. Men den kendsgerning siger jo ikke noget om folks politiske tilhørsforhold, så det er kun der, jeg er skeptisk.
Og ja – tilgiv mig, men nu er det jo mit yndlingsemne.
– jeg kom bare til at tænke på dine udsagn om stærke, mønsterbrydende kvinder, og så kunne jeg jo ikke lade være med at tænke i retning af vores tidligere prostitutionsdebat. Jeg er nemlig begyndt at se nogle stærke, mønsterbrydende kvinder fra prostitutionsbranchen, som er begyndt at kræve, at deres egne stemmer bliver hørt. Det minder faktisk lidt om den kamp, de muslimske kvinder har kæmpet. Kan du få øje på samme parallel, som den jeg ser her?
pyha, godt i tosser ikke sidder på magten… Når man læser jeres ‘indsigtsfulde’ holdninger tør man næsten ikke andet end at stemme DF. I presser jo vælgerne i armene på højrefløjen.
I mine øjne er (dele af) venstrefløjens hetz mod Asmaa Abdol-Hamid værre end Krarups – hans er ligefrem og propagandistisk, men derfor også let at afkode og tage afstand fra, jævnfør nedenstående klumme, jeg har i dagens Politiken.
Bedste hilsner
Rune Engelbreth Larsen
—————————–
PRESSENS GABESTOK ER VÆRRE END KRARUPS
[Politiken, 28.4.2007]
[online: http://www.humanisme.dk/artikler/tendens34.php
Af Rune Engelbreth Larsen, forfatter og idéhistoriker
Jyllands-Posten ‘afslørede’ i den forgangne uge, at Enhedslistens muslimske politiker, Asmaa Abdol-Hamid en gang har givet hånd til mænd, og Politiken bragte et interview, hvor det så ud til, at hun fortier en tidligere føler til Socialdemokraterne om at stille op. Ifølge Abdol-Hamid har hun dog aldrig lagt skjul herpå – hvilket bekræftes af, at hun selv har taget del i pressedebatten om en mulig opstilling for S.
Der er i begge tilfælde tale om den type ‘sensationer’’, som får flueknepperi til at ligne Cavling-materiale, men som med vold og magt blæses op, når det handler om en muslimsk politiker. Ikke én eneste af de øvrige nye danske folketingskandidater ville risikere at blive udstillet i pressens gabestok eller krydsforhørt med lignende emsighed. Ikke én.
På mange måder er Søren Krarups had over for islam og muslimer mindre hyklerisk, fordi den ikke er skjult under journalistikkens pseudo-objektivitet, men bare er en logisk følge af hans doktrinære teologi: »Kristendommen er forkyndelse af sandheden, men sandheden kan der ikke stemmes om. Den kan kun adlydes.« (S. Krarup: Dansk kultur, 1993). Hvad han ikke tilføjer, er, at dermed er totalitarismens kim selvfølgelig sået og legitimeret.
Men denne autoritære intolerance gennemsyrer hans politiske virke med selvafslørende konsekvens – så lad os i stedet vende os mod eksempler på den platte og lumre version af kulturchauvinismen, som dele af venstrefløjen og populistiske midterpolitikere har ladet hagle ned over Abdol-Hamid.
Bente Hansen er forarget over, at hun ikke giver hånd til mænd: »Problemet bliver, at vi på den ene side får flokken fra Dansk Folkeparti, der sammenligner tørklædet med hagekorset, og på den anden side får vi venstrefløjen, der synes, at det er helt i orden, at en kvinde ikke vil røre ved mænd. Begge holdninger er lige ekstreme og farlige.« (JP, 24.4.).
Og dét skal vi høre fra Bente Hansen? DEN Bente Hansen, der var blandt 70′ernes frontfeminister på ø-lejre med adgang forbudt for mænd? DEN Bente Hansen, for hvem en del af kvindekampen var et Hendrix-billede med teksten: »Klip pikken af din beat-musiker« (B. Hansen: En køn historie, 2004). Og DEN Bente Hansen, hvis kristne tro i modsætning til Abdol-Hamids islamiske tro åbenbart er socialistisk korrekt, som hun fromt har bekendt: »I den etiske del af kristendommen er der ikke noget konfliktstof i forhold til socialistisk tankegang.« (Ekstra Bladet, 19.1.2003).
Aha. Bente Hansens ‘etiske’ finte overspringer altså den nytestamentlige beskrivelse af kvinden som en »svagere skabning«, der ikke må bede med utilhyllet hoved? Hun ser bort fra formaningen til hustruen om at »tækkes sin mand« og påstanden om, at »manden er kvindens hoved«?
Det er åbenbart dybsindigt og legitimt, at en kristen kvindesagsforkæmper fortolker sin religion til kvindens fordel, men forkasteligt, når det er en muslimsk kvindesagsforkæmper?
Hvis der var et minimum af konsistens i Bente Hansens holdning, havde hun i stedet hilst sin muslimske ‘søster’ velkommen i den tværkulturelle kvindekamp. Og med sin egen erkendelse af, at 70′er-feminismens bød på overdrivelser og vildskud, der vel var uundgåelige for at udvikle et tiltrængt oprør, burde Bente Hansen af alle forstå, at en moderne muslimsk kvindekamp skal finde sig selv i sin egen kontekst. Derfor burde hun insistere solidarisk på kvindens frihed til forskellighed – og på den ret til religiøs fortolkningsfrihed, som hun selv tager for givet i sin kristne kvindekamp.
Fra anden kant lyder så den radikale Manu Sareens forargelse: »Det er til at tudbrøle over. Enhedslisten har altid stået for adskillelse af politik og religion. Nu er de havnet i en tørklædedebat, hvor ingen har spurgt, hvad kandidaten står for rent politisk.« (JP, 23.4.).
Ikke? Tuderiet er hans egen sag, men det undskylder ikke løgn – selvfølgelig er hun blevet spurgt, krydsforhørt og mistænkeliggjort i adskilllige interviews! Sådan gør pressen nemlig mod muslimske politikere i Danmark, mens politikerne ekskluderer og nazificerer dem.
Det har Sareen aldrig prøvet, for han er ikke muslim. Så han kan fint deltage i hylekorets brøleri af foragelse.
Heldigvis har Enhedslisten bakket op om Asmaa Abdol-Hamid, trods et kolossalt pres om at stille hende negative særkrav, og heldigvis har politikere som Helge Adam Møller og Britta Thomsen lagt utvetydig afstand til Krarups propaganda. Heldigvis er der feminister til som Kvinfos direktør, Elisabeth Møller Jensen, der har fremhævet hendes »slag for ligestillingen« (JP, 24.4.) ved at demonstrere, »at man som ung kvinde med tørklæde ikke behøver være undertrykt, men kan handle og svare for sig«.
Og heldigvis har Rushy Rashid vist, hvad forbilledlig søstersolidaritet er, og rost hende for at kæmpe for retten til at bære tørklæde (Information, 23.4.) – ligesom hun selv kæmper for sin »ret til ikke at gøre det«.
you know why your terrorist friends from iran : jaleh tavakoli and nahid riyazi and farshad kholghi and other terrorists they are so ugly and it is so unbelievable those sex gal men in SF and enhedslisten likes these ugly sort (persian) sex.
who is Persia:
2500 years ago Korosh the father of persian immigrate from india to iran – these persian they were so racist that they do not wanted their blood mixed by others for this reason all persian families marriaged with own daughters and sisters . u ask me for a proof? yes they are her in denmark : farshad kholghi + jaleh tavakoli + nahid reazi+ iranian embassy persian people – look at their face , they are so ugly that proof their own grand father and fathers was in bed with a sister and daughter. Other proof a existance of many genetic illness in persian families proves this after scientifical proof.
shame on danish political became tool for these ugly criminal iranian terrorists- all arabs and persian are terrorist.
why you danish politicians are sooo dum. 50 % of iran are persians and they discriminate other etnical groupes in iran.
people like farshad kholghi and jaleh tavakoli are much more ugly than mullas with bear. mullas aré a product of iranian terrorist political groups you see in denmark.
middle east is a place that arabs and persian destroyed this area and now these ugly immigrants in denmark became friend of SF + DF + Enhedslisten and even they gave free sex so called sort sex to enhedslisten and SF people for have a political support.
so terrorists are every where and under name of democracy kill everyone you want. crazy world destroying peace under name of defending democracy what exactly Hitler did- shame